WeBible

1 - Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.

2 - Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?

3 - Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.

4 - Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,

5 - at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.

6 - Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.

7 - Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.

8 - Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.

9 - Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.

10 - Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.

11 - Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.

12 - Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.

13 - Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.

14 - Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.

15 - Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.

16 - Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.

17 - Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.

18 - Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.

19 - De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.

20 - Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.

21 - De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,

22 - underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.

23 - Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!

24 - De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.

25 - Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.

26 - Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,

27 - og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.

28 - Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.

29 - Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,

30 - Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.

31 - Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.

32 - De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.

33 - Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.

34 - De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.

35 - Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.

36 - Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.

37 - Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.

38 - Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.

39 - Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.

40 - Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.

41 - Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.

42 - Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.

43 - Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.

44 - Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.

45 - Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.

46 - Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.

47 - Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!

48 - Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!